Guide til solpudder

Skrevet d. 18. august 2015


Solpudder kan give dig en lækker og smuk kulør, men det kan også se helt forkert ud.

Det fantastiske ved solpudder er at du kan få en flot varm, gylden glød uden at du behøver at udsætte dig selv for solens skadelige stråler!

 

Sørg for at vælg den rigtige farve

Hvis du er lys i huden, så skal du ikke vælge en stærk eller markant farve, og ligeledes omvendt hvis du er mørk i huden. 
Du vil simpelthen ikke kunne få det til at se naturligt ud med den forkerte farve.

Når du handler solpudder, så må du max købe en der er 2 nuancer mørkere end din egen hud.
Er du i tvivl omkring din egen nuance og dit produkt, så spørg en ekspedient omkring dette.

 

Har du tør hud?

Så er du heldig at solpudder også fås som en creme. Her skal du blot kigge efter en Creme-bronzer.
Har du derimod fedtet hud, så skal du undgå at bruge cremen.

 

Sådan skal du bruge din solpudder

Selvom nogle tror det, så skal du ikke bruge solpudder i hele ansigtet. Du skal kun bruge det til at highligte nogle områder af dit ansigt, så det ser ud til at du har været ude i solen.

Det betyder at du skal gå efter at ramme de områder som solen giver mest farve, og det vil være dine kindben, tindinger og måske også lidt på dit kraveben.

Hvis du er mere fokuseret på at ændre dit ansigtsform, så skal du påføre din bronzer i hulningen under dit kindben, altså der hvor tænderne sidder på kinden.
Her skal du kun bruge ganske lidt, så du ikke får et meget mørkt og markant punkt.

 

Video-guide:

Vi har fundet en video på Youtube som ganske godt viser hvordan du vælger og bruger din solpudder.

 


Personlig-pleje.dk ©